1/36

HUSET MED UDSIGTEN

 

Et lille moderne hus til både kølige og varme perioder. Det ligger højt på Eliasbjerget med skoven som nærmeste nabo og en fra alle vinkler enestående udsigt.

Mange havde lyst til at besøge os i huset med haven - især om sommeren. Og mange ville gerne bruge vores hus. Så vi kunne sagtens bruge mere plads. I 2006 spurgte vores gamle nabo, Pantemis, om vi ikke ville købe hans hus og hans olivenlund. Huset har bare en pragtfuld udsigt til havet og bugten mod forstaden Isidoros. Vi købte huset (og ikke olivenlunden). 

 

Huset skulle renoveres fuldstændigt. Vi ønskede et lille nemt og praktisk hus, hvor den pragtfulde udsigt blev udnyttet optimalt. Vi måtte ikke bygge nyt, så huset skulle holde mål, som de gamle bygninger.

 

Vores søn, Morten, satte stregerne på tegningerne til renoveringen. Dygtige lokale bygningshåndværkere har hjulpet os. De har muret vægge op med sten fra klippen under vores kælder. Fra rå brædder har de lavet smukke moderne vinduer og døre. Og de har med overbærenhed accepteret, at vi ønskede et VELUX vindue i det flade tag i køkkenet.

 

Huset har plads til 2 voksne og mindre børn.    

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now